Beregn vibrationsisolering – onlineberegner
Find på få sekunder egenfrekvens, indfjedring, isoleringsgrad og fladetryk – inkl. anbefaling af den passende belastningsklasse.
1. Maskinens excitationsfrekvens
2. Ønsket vibrationsisolering
Resultat (vejledende værdier)
Forenklet, udæmpet enkeltmassemodel. Den beregnede isoleringsgrad beskriver transmissionen af svingninger – den betyder ikke en tilsvarende reduktion af lydniveauet.
3. Fladetryk og mulige belastningsklasser
Klasserne er kandidater til forhåndsvalg. En materialeanbefaling kræver kurverne for den konkrete produkttype – dem vurderer vi til dit tilbud.
Nyt: Isoleringstjek. Tjek din planlagte lejring på to minutter for overbelastning, resonans i hele omdrejningsområdet, lydbroer og manglende oplysninger – med trafiklys og valgfri frekvensmåling med smartphone. Til isoleringstjekket →
Sådan fungerer beregningen
En elastisk lejring isolerer først svingninger, når dens egenfrekvens ligger klart under maskinens excitationsfrekvens. Først ved et frekvensforhold på mere end √2 (≈ 1,41) begynder isoleringsvirkningen – jo større forhold, desto bedre. Ligger de to frekvenser tæt på hinanden, er der risiko for resonans, og svingningerne forstærkes.
Beregneren bruger den forenklede model for en udæmpet enkeltmassesvinger: isoleringsgrad = 1 − 1 / ((f / f0)² − 1) samt f0 ≈ 15,76 / √(indfjedring i mm). Resultaterne er vejledende værdier. Dæmpning, elastomerers dynamiske stivhed, vippesvingninger og underlaget indgår ikke – derfor dimensionerer vi hver løsning individuelt.
Typiske excitationsfrekvenser – åbn direkte i beregneren
| Maskine / anlæg | Typisk excitationsfrekvens | I beregneren |
|---|---|---|
| Transformer på 50 Hz-net | 100 Hz (overtoner 200 / 300 Hz) | Tjek 100 Hz |
| Transformer på 60 Hz-net | 120 Hz | Tjek 120 Hz |
| Elmotor / pumpe, 4-polet | ca. 1.450–1.500 o/min ≈ 24–25 Hz | Tjek 1.450 o/min |
| Elmotor / pumpe, 2-polet | ca. 2.900–3.000 o/min ≈ 48–50 Hz | Tjek 2.950 o/min |
| Nødstrømsanlæg / generator | 1.500 o/min = 25 Hz | Tjek 1.500 o/min |
Ofte stillede spørgsmål om beregneren
Hvordan omregner jeg omdrejningstallet til excitationsfrekvens?
Del omdrejningstallet med 60: 1.500 o/min svarer til 25 Hz, 2.950 o/min til ca. 49 Hz. Ved stempelmaskiner og flercylindrede motorer kan der desuden optræde multipla af omdrejningsfrekvensen – afgørende for dimensioneringen er som regel den laveste relevante excitationsfrekvens.
Hvorfor skal frekvensforholdet ligge over √2?
Under η = √2 ≈ 1,41 overfører den elastiske lejring flere svingninger, end der ville komme igennem uden lejring – omkring η ≈ 1 opstår resonans. En mærkbar isoleringsvirkning begynder først et godt stykke over; i praksis tilstræbes et forhold på 2,5 til 3 eller mere.
Hvilken isoleringsgrad giver mening for min anvendelse?
Til industrihaller er 70–80 % ofte nok. I bygninger med kontorer, boliger eller følsom teknik tilstræbes som regel 85–95 %. Det afgørende er, hvor meget svingningerne skal reduceres hos modtageren – det afklarer vi gerne som led i dimensioneringen.
Hvor mange dB svarer en isoleringsgrad på 90 % til?
En isoleringsgrad på 90 % betyder en transmissionsfaktor på 0,1 – det svarer til ca. 20 dB mindre vibrationsoverførsel. 80 % svarer til ca. 14 dB, 95 % til ca. 26 dB og 99 % til ca. 40 dB. Det beskriver strukturlyden, ikke direkte det hørbare lydniveau i rummet.
Hvilken frekvens skal jeg bruge, når der er flere excitationskilder?
Brug den laveste relevante excitationsfrekvens – den er mest kritisk for isoleringen. Ved pumper og ventilatorer kan der desuden optræde skovl- eller vingefrekvenser, ved transformere overtoner ved 200 og 300 Hz; de ligger højere og isoleres så som regel endnu bedre.
Hvad sker der under opstart, når maskinen passerer resonansen?
Ved opstart og nedløb passerer maskinen kortvarigt lejringens egenfrekvens. Det er som regel uproblematisk ved hurtig opstart. Ved hyppige starter, langt nedløb eller omdrejningsregulering med frekvensomformer bør hele omdrejningsområdet kontrolleres – en højere dæmpning eller en anden afstemning kan så være relevant.
Hvorfor afviger den dynamiske stivhed fra den statiske?
Elastomerer er stivere under hurtig, vekslende belastning end under statisk last. Den faktiske egenfrekvens ligger derfor som regel lidt over den værdi, der følger af den statiske indfjedring. Det tager vi højde for i dimensioneringen ud fra kurverne for den konkrete produkttype.
Hvad gør man, hvis tyngdepunktet ikke ligger i midten?
Så belastes understøtningspunkterne forskelligt. For at maskinen fjedrer jævnt ind, og der ikke opstår vippesvingninger, tilpasses lejefladen pr. understøtningspunkt til den pågældende last – f.eks. med forskellige padstørrelser eller belastningsklasser.
Hvordan beregner jeg egenfrekvensen ud fra maskinens vægt og omdrejningstal?
Del først omdrejningstallet med 60 for at få excitationsfrekvensen. Vælg derefter den ønskede isoleringsgrad – beregneren viser så den højest tilladte egenfrekvens og den nødvendige statiske indfjedring (f0 ≈ 15,76 / √indfjedring i mm). Vægten bruges til at finde fladetrykket (vægt × 9,81 ÷ belastet flade) og dermed belastningsklassen; om en konkret type når den nødvendige indfjedring ved dette fladetryk, viser kurverne i databladet. Resultaterne er vejledende værdier – den bindende dimensionering sker projektspecifikt.
Ønsker du en bindende dimensionering?
Send os vægt, standflade og omdrejningstal for din maskine – så vælger vi materiale, hårdhed og tykkelse, der passer.
Alle belastningsklasser og materialer finder du under Materialer og tekniske data.
Andre anvendelser: Transformere · Pumper og kompressorer · CNC-maskiner og presser · Tekniske installationer og varmepumper · Jernbane og trafik · Skibsbygning og offshore · Byggeri og fundamenter · Laboratorier og forskning
Viden og værktøjer: Materialer og tekniske data · Downloads · FAQ · Om os
