Ordliste: vibrationsisolering

Fra egenfrekvens til transmissionsfaktor: Her forklarer vi de vigtigste fagbegreber om vibrationsdæmpende måtter, elastisk lejring og strukturlyd – kort, praktisk og med henvisninger til uddybende sider. Taleksempler er forenklede vejledende værdier; den bindende dimensionering sker projektspecifikt.

Gå til: B · D · E · F · I · K · L · M · R · S · T · V

B

Belastningsklasse

Belastningsklasser inddeler elastiske materialer efter deres tilladte statiske konstante last. Vores gummigranulatmåtter er inddelt i klasserne G1 (op til 0,02 N/mm²) til G8 (op til 1,50 N/mm²); PUR-elastomerer dækker ca. 0,002 til 2,5 N/mm². Den passende klasse følger af fladetrykket. Alle klasser finder du under Materialer og tekniske data.

Kompressionssæt

Kompressionssættet (compression set) beskriver, hvor stor en del af en sammentrykning der forbliver efter aflastning. Den prøves efter DIN ISO 815 ved fastlagt deformation, temperatur og varighed og angives i procent. En lav værdi tyder på god genopretningsevne og gunstig langtidsopførsel. Se også krybning og Standarder og regler.

D

Dynamisk stivhed

Den dynamiske stivhed er et elastisk elements stivhed under svingende belastning. Hos elastomerer ligger den som regel over den statiske stivhed og afhænger af frekvens, amplitude og forbelastning. Derfor ligger den faktiske egenfrekvens som regel lidt højere end beregnet ud fra den statiske indfjedring. Den måles f.eks. efter ISO 10846.

Dæmpning

Dæmpning er omdannelsen af svingningsenergi til varme, hos elastomerer via indre friktion i materialet. Den begrænser forstærkningen af svingninger ved resonans, f.eks. når en maskine starter op. I isoleringsområdet mindsker en højere dæmpning isoleringsvirkningen en smule. Nøgleværdien er ofte tabsfaktoren; dæmpning må ikke forveksles med vibrationsisolering, som afbryder transmissionsvejen.

E

Egenfrekvens

Egenfrekvensen f₀ er den frekvens, et elastisk lejret system svinger frit med efter et stød. Den afhænger af massen og lejringens stivhed og kan forenklet estimeres ud fra den statiske indfjedring: f₀ ≈ 15,76 / √(indfjedring i mm) Hz. For at opnå effektiv isolering skal den ligge klart under excitationsfrekvensen. Du kan estimere den med vores isoleringsberegner.

Excitationsfrekvens

Excitationsfrekvensen er frekvensen af den kraft, en maskine leder ind i sin opstilling. For roterende maskiner gælder forenklet: omdrejningstal i o/min ÷ 60 = frekvens i Hz (f.eks. 1.500 o/min → 25 Hz). Transformere brummer især med den dobbelte netfrekvens, i 50 Hz-nettet altså med 100 Hz. Sammen med egenfrekvensen giver den frekvensforholdet.

F

Fjederkarakteristik

Fjederkarakteristikken viser sammenhængen mellem last og indfjedring for et leje. Ved lineær karakteristik stiger indfjedringen proportionalt med lasten; ved progressiv karakteristik bliver lejet stivere med stigende last. En progressiv karakteristik, som ved vores gummigranulatmåtter, holder egenfrekvensen næsten konstant over et bredt belastningsområde. Kurverne finder du i databladet for den pågældende produkttype.

Fladetryk

Fladetrykket er lasten pr. belastet flade: vægt [kg] × 9,81 ÷ flade [mm²] = fladetryk [N/mm²]. Det afgør, hvilken belastningsklasse der passer. Er det for lavt, forbliver måtten for stiv; er det for højt, er der risiko for for stor indfjedring og sætning. Du kan beregne det med vores isoleringsberegner.

Frekvensforhold

Frekvensforholdet η er forholdet mellem excitationsfrekvens og egenfrekvens (η = f_exc / f₀). Isoleringsvirkning opstår først ved η > √2 ≈ 1,41; derunder overføres svingningerne eller forstærkes endda. I praksis tilstræbes et forhold på mindst ca. 3.

I

Indfjedring

Indfjedringen er sammentrykningen af et leje under maskinens statiske last. Jo større indfjedring, desto lavere er lejringens egenfrekvens. Den afhænger af fladetryk, materiale, tykkelse og antal lag og aflæses af fjederkarakteristikken i databladet.

Indsætningsdæmpning

Indsætningsdæmpningen angiver i decibel, hvor meget et elastisk element mindsker den overførte svingning sammenlignet med en stiv opstilling. Forenklet gælder: dB = 20 · log₁₀(1/T) med transmissionsfaktoren T. En isoleringsgrad på 90 % svarer således til ca. 20 dB, 99 % til ca. 40 dB.

Inertiblok

En inertiblok er en tung blok eller ramme (som regel af beton eller stål) mellem maskine og elastisk lejring. Det øger den lejrede masse, sænker tyngdepunktet, fordeler lasten jævnt og mindsker maskinens bevægelser. Det bruges f.eks. ved pumper, kompressorer og maskiner med højt tyngdepunkt for at begrænse vippesvingninger. Se Pumper og kompressorer.

Isoleringsgrad

Isoleringsgraden angiver, hvor stor en andel af svingningspåvirkningen der ikke overføres til underlaget. Uden dæmpning gælder forenklet: isoleringsgrad = 1 − 1/(η² − 1) med frekvensforholdet η. Ved η = 3 giver det beregningsmæssigt ca. 88 % (forenklet eksempel, vejledende værdi). Den svarer til 1 minus transmissionsfaktoren.

K

Kildeisolering

Ved kildeisolering (også aktiv isolering) lejres vibrationskilden – f.eks. en pumpe, en kompressor eller en presse – elastisk, så så lidt svingning som muligt når ned i fundament og bygning. Modstykket er modtagerisolering. Hvilke oplysninger der kræves til dimensioneringen, beskriver DIN EN 1299 (se Standarder og regler).

Krybning

Krybning betegner den langsomme stigning i et materiales deformation under konstant last. Hos elastomerer sker en stor del af den i den første tid efter belastningen; følgen er en sætning af maskinen. Afgørende er materialets krybekurve i databladet. Se også kompressionssæt og Materialer og tekniske data.

L

Luftlyd

Luftlyd er lyd, der udbreder sig gennem luften og høres direkte. En vibrationsmåtte mindsker den ikke direkte, kun strukturlydsandelen. Mod direkte udstrålet luftlyd hjælper indkapslinger eller støjhætter.

Lydbro

En lydbro er en stiv forbindelse, der går uden om den elastiske lejring – f.eks. en stiv rørledning, en kabelbakke, en boltning uden elastisk bøsning eller mørtel ved måttens kant. Via den når strukturlyd uden om lejet ind i bygværket. Allerede en enkelt lydbro kan forringe en måttes virkning markant.

M

Masse-fjeder-system

Et masse-fjeder-system er den enkleste model af en elastisk lejring: en masse (maskine eller fundament) hviler på en fjeder (måtte, pad eller fjederelement). Masse og stivhed giver egenfrekvensen. I jernbanebyggeri betegner begrebet desuden en overbygning, hvor et tungt betontrug lejres elastisk – se Jernbane og trafik.

Modtagerisolering

Ved modtagerisolering (også passiv isolering) beskyttes et følsomt apparat mod svingninger fra omgivelserne, f.eks. et mikroskop, en vægt eller en målemaskine. Modstykket er kildeisolering. Det fysiske grundlag er det samme; forstyrrelsesfrekvenserne kommer her dog fra bygning, trafik eller nabomaskiner. Se Laboratorier og forskning.

R

Resonans

Resonans opstår, når excitationsfrekvensen falder sammen med lejringens egenfrekvens (frekvensforhold η ≈ 1). Svingningerne forstærkes så kraftigt – kun begrænset af dæmpningen. Maskiner, der passerer resonansområdet ved opstart og nedlukning, bør passere det hurtigt.

S

Shore-hårdhed

Shore-hårdheden (for elastomerer som regel Shore A) beskriver modstanden mod indtrængning af et standardiseret prøvelegeme efter DIN ISO 7619. Den er en nyttig materialeparameter, men er ikke nok til dimensionering. Det afgørende er lejets fjederkarakteristik, som også afhænger af form, tykkelse og belastning. Læs mere under Materialer og tekniske data.

Strukturlyd

Strukturlyd er lyd, der udbreder sig i faste legemer – i fundamenter, dæk, vægge eller rørledninger. Den udstråles ofte et andet sted igen som hørbar luftlyd, f.eks. som brummen i naborum. Vibrationsdæmpende måtter afbryder strukturlydvejen mellem maskine og bygværk.

T

Tabsfaktor

Tabsfaktoren (ofte angivet som d eller tan δ) er et mål for et materiales dæmpning: forholdet mellem den energi, der omdannes til varme pr. svingning, og den lagrede elastiske energi. Elastomerer har en markant højere tabsfaktor end stålfjedre. Værdien afhænger af materiale, frekvens og temperatur og står – hvis den er angivet – i databladet.

Transmissionsfaktor

Transmissionsfaktoren T (også transmissibilitet) er forholdet mellem den overførte og den indledte svingningsamplitude. Uden dæmpning gælder forenklet T = 1/(η² − 1) for η > √2. T > 1 betyder forstærkning, T < 1 isolering. Isoleringsgraden er 1 − T; udtrykt i decibel giver det indsætningsdæmpningen.

V

Vippesvingning

Vippesvingninger er dreje- eller slingrebevægelser af en elastisk lejret maskine om en vandret akse. De opstår især, når tyngdepunktet ikke ligger midt over lejerne eller sidder meget højt. Løsningen er en lejeplacering, der er afstemt efter tyngdepunktet, og eventuelt et inertiblok. Læs mere i guiden Hvorfor en vibrationsmåtte ikke virker.

↑ til toppen

Læs videre: Materialer og tekniske data · Isoleringsberegner · Standarder og regler · Ordliste · FAQ · Downloads