Vibrationsmåtte, maskinfod, stålfjeder eller luftfjeder?
Ikke alle vibrationsopgaver kan løses med en måtte. Det afgørende er maskinens excitationsfrekvens, den ønskede isoleringsvirkning, lasterne og monteringssituationen. Dette overblik hjælper med forhåndsvalget.
Systemerne i sammenligning
| System | Typisk egenfrekvens* | Styrker | Begrænsninger |
|---|---|---|---|
| Vibrationsdæmpende måtter og pads (elastomer, PUR) | ca. 8 – 30 Hz | lav byggehøjde, i fuld flade eller som strimler, skridhæmmende, dæmper strukturlyd godt, prisvenlig | for stiv til meget lave frekvenser; virkningen afhænger meget af det rigtige fladetryk |
| Elastomer-maskinfødder (gummi-metal) | ca. 10 – 30 Hz | højdejusterbare, hurtig montering, nivellering mulig | begrænset last pr. fod, enkeltpunkter i stedet for flade |
| Stålfjederelementer | ca. 2 – 8 Hz | meget lav afstemning, stor indfjedring, næsten ingen sætning | lav egendæmpning (ofte kombineret med dæmpere), leder højfrekvent strukturlyd videre, større byggehøjde |
| Luftfjedre / pneumatiske lejer | ca. 1 – 5 Hz | højeste isoleringsvirkning, niveauregulerbare, ideelle til præcisionsudstyr | kræver trykluftforsyning og vedligehold, højere pris |
* Typiske områder som orientering; de faktiske værdier afhænger af produkt, last og opbygning.
Sådan træffer du forhåndsvalget
- Bestem excitationsfrekvensen: omdrejningstal ÷ 60 = frekvens i Hz (f.eks. 1.500 o/min → 25 Hz).
- Fastlæg målet: Lejringens egenfrekvens bør højst være ca. en tredjedel af excitationsfrekvensen.
- Fra ca. 20 – 25 Hz er måtter, pads og elastomerfødder som regel tilstrækkelige.
- Under ca. 10 – 15 Hz (langsomtgående maskiner, presser med store masser, bygninger ved jernbaner) kommer lavt afstemte PUR-elastomerer, stålfjedre eller luftfjedre på tale.
- Præcisionsudstyr (mikroskoper, målemaskiner) kræver ofte meget lave afstemninger eller aktive systemer.
→ Regn dine værdier efter med vores isoleringsberegner.
Ofte stillede spørgsmål
Er en vibrationsmåtte nok til min maskine?
Ved excitationsfrekvenser fra ca. 20 til 25 Hz – altså ved de fleste pumper, kompressorer og motorer med 1.500 o/min eller mere – opnår godt afstemte måtter og pads som regel en god isoleringsvirkning. Ved meget lave frekvenser er fjedre ofte det bedre valg.
Kan man kombinere måtter og fjedre?
Ja. Ofte kombineres stålfjedre til den lave afstemning med elastomerlag for også at dæmpe højfrekvent strukturlyd.
Hvad er bedst ved stød, måtte eller fjeder?
Ved stødvise belastninger, f.eks. fra presser eller stansemaskiner, handler det ud over isolering også om dæmpning og begrænsede bevægelser. Elastomermåtter og -lejer nedbryder stødenergi via deres indre dæmpning og begrænser fjedervejen; stålfjedre har næsten ingen egendæmpning og kombineres ved stødlaster som regel med dæmpere. Hvilken løsning der passer, afhænger af stødenergi, masse og tilladt bevægelse – læs mere under CNC-maskiner og presser.
Hvad er forskellen på kildeisolering og modtagerisolering?
Ved kildeisolering lejres vibrationskilden elastisk – f.eks. en pumpe eller en kompressor – så så lidt svingning som muligt når ind i bygningen. Ved modtagerisolering beskyttes et følsomt apparat som et mikroskop eller en målemaskine mod svingninger fra omgivelserne. Fysikken er den samme, men dimensioneringen tager udgangspunkt i forskellige forstyrrelseskilder; detaljer i ordlisten.
Usikker på, hvilket system der passer?
Send os anvendelse, vægt og omdrejningstal – så fortæller vi dig, om en måtte er nok, eller om et andet system er mere fornuftigt.
Læs videre: Materialer og tekniske data · Hvorfor en vibrationsmåtte ikke virker · Ordliste · Standarder og regler · FAQ · Downloads
Anvendelser: Pumper og kompressorer · CNC-maskiner og presser · Tekniske installationer og varmepumper · Byggeri og fundamenter · Laboratorier og forskning
